Afrejse fra København torsdag d. 6. jan. Hjemkomst fredag d. 21. januar 2011.

Skal vi have et nøgleord for denne rejse, så er det mangfoldighed. Vi skal opleve forskellige kulturer (i Burkina er der mange folkeslag, og nogle af dem er meget forskellige!), og vi skal cykle gennem både savannen nær hovedstaden og skoven nær grænsen til Ghana, hvor der er mange vilde dyr, men ingen der truer os. Nogle nætter skal vil sove privat - og ved ikke helt hvor, før vi når frem, andre gange kan vi nyde beskedne herberger og hoteller med (forhåbentlig) wc og brusebad. Når vi er tilbage i "Vestafrikas kulturelle hovedstad" Ouagadougou, har vi oplevet både de små landsbyer og provinsbyer, med deres markeder og udviklingsprojekter, byggestil og særlige traditioner - og ikke mindst alt det, vi ikke kan planlægge. Her lever traditionen og det moderne samfund side om side.

Ahidjo følger os i sin Toyota firehjulstrækker med bagagen - og for en sikkerheds skyld. Så er det jo ikke et problem, hvis man bliver træt en dag.

Vi kører vi stille og roligt fra sted til sted og når som regel frem ved middags tid. Vi har selv underlag og moskitonet med og vil efterhånden få et ganske godt kendskab til det burkinske hverdags-køkken.

Økonomisk er Burkina Faso et af verdens allerfattigste lande. Menneskeligt og kulturelt er det et af de rigeste. Turismen er så begrænset, at burkinerne som udgangspunkt også synes, det er spændende at møde os - og så på cykel!

Som udgangspunkt køber vi cyklerne dernede, men det - og meget andet - kan diskuteres. I det hele taget kan du få indflydelse på planlægningen. Turen er en privat fællesrejse, hvor vi deles om udgifterne. Udgifterne er endnu ikke beregnet endeligt, men ender nok på 7000 kr. + fly. Det beløb dækker alle måltider, overnatning, følgebilen med chauffør, diverse entréer o.lign. Derimod ikke alle drikkevarer, visum, forsikring og evt. vaccinationer.
Det er vigtigt for mig, at de lokale i landsbyerne har en ligeså god oplevelse ud af vores ophold, som vi selv får, også rent økonomisk, så jeg regner ikke landsbyerne for billigere end hoteller og restauranter i en by.

Der tages forbehold for ændringer - bl.a. fordi meget af rejsen bygger på personlige aftaler. Inden afrejsen vil alle modtage et brev med egne erfaringer og gode råd - og vi kan arrangere et informationsmøde.

Kort turplan med noter

to d. 6. jan.         Ouaga ankomst 16.20. Hotel i Saaba.
fr d. 7.                Ouaga/Saaba.
lø d. 8.                Peele. Privat.
sø 9.                   Kombissiri . Hotel de la Paix.
ma. d. 10.           Manga. Herberg. 
ti d. 11.               Gomboussougou. Privat.
on d. 12.             Zabré. Kvindeforeningen Pag la Yiri.
to d. 13.             Guelwongo. Herberg
fr d. 14.              Guelwongo.
lø d. 15.             Via Tangassogo til Pô. Hotel.
sø d. 16.            Nazinga-lejren.
ma d. 17.           Biéha. Privat.
ti d. 18.              Til Léo. Hotel.
on 19.                Til Ouaga. Med bil / biler/bus?  Auberge La Rose des Sables.
to.  d. 20.           Hjemrejse 22.55.
fr. d. 21.            Ankomst til København kl. 8.30.

Rejsebeskrivelse

DAG 1                Brussels Airlines har afgang fra København 6.35 og efter mellemlanding i Bruxelles ankomst til Ouagadougou kl. 16.20. Vi indretter os på et hotel i byens østligste kvarter. I modsætning til mange andre storbyer kan vi uden problemer opsøge en lokal restaurant eller et udendørs værtshus – og få den første oplevelse af landet, der betyder Værdighedens Jord, ind under huden.

DAG 2                Hvis vi – som forventet - køber cyklerne lokalt, er dagens vigtigste opgave at afprøve og justere dem. Og så vil vi sikkert få små og store oplevelser med i købet – hos den lokale cykelsmed eller noget helt andet. Vi får måske også tid til at køre ud til Else Trærups projekt Kologh Naba i vores eget kvarter. Der kan vi så besøge diverse værksteder, lære om en smuk og fascinerende arkitektur, der sparer på de sparsomme ressourcer af træ – og ikke at forglemme, at deres restaurant er fremragende. Men cyklerne har første prioritet den dag.

DAG 3                Og nu gælder det: Vi kører østpå ad små jordveje, og forbavsende hurtigt mister vi fornemmelsen af, at storbyen er tæt på. Snart kommer vi til landsbyer, hvor de fleste overvejende lever, som deres forældre og bedsteforældre gjorde det. I den landsbyen Peele tager Jean, en ung mand, imod. Han tog kontakt med et tidligere cykelhold, der blot skulle holde en lille pause. Turismen i Burkina Faso er så begrænset, at for de fleste burkinere gælder det, at de er lige så kontakten med os som vi med dem.  Da jeg ringede for at aftale dette besøg i 2011, fortalte han, at da holdet i 2010 var kørt videre, dukkede landsbylederen og de traditionelle ledere op for at hilse på. Hvordan vi skal overnatte, vides ikke endnu, men vi har jo alle et godt underlag med og et moskitonet. Følgebilen har vores bagage og kildevand. Resten sørger Jean for. Den lokale, meget beskedne restaurant hedder ganske ubeskedent Petit Paris.  Men om vi spiser dér eller i en familie, det ved indtil videre kun Jean.

DAG 4                Vi finder nu vej mod sydvest, gennem savannen og tørtidens marker, men næppe uden at spørge om vej. Når vi møder andre trafikanter – hvis vi møder andre, er det mere sandsynligt cyklister som os selv eller en knægt på æselryg end biler Måske holder vi et hvil ved noget opdæmmet vand og ser på de lokales havebrug, indtil vi ved middags tid krydser asfaltvejen i provinsbyen Kombissiri.. På Hôtel de la Paix nyder vi igen at have brusere og wc’er. Byens har en ret berømt moské, og vores gruppe er så lille, at vi kan tillade os at improvisere, hvad vi vil bruge resten af dagen til. På markedet? Eller bare trisse omkring og suge stemningen til os?

DAG 5                Langt over 10.000 danskere har et sponsorbarn i Burkina Faso gennem Børnefonden.  Vi kigger ind i et deres centre for at se, hvordan de arbejder i landsbyerne – og kører videre til provinsbyen Manga, hvor vi indlogerer os på et lokalt herberg. Mangfoldigheden af folkeslag og religioner, forskelligheden i klima og natur gør det svært at tale om noget typisk burkinsk, men Mange er vel på mange måder en ”typisk” provinsby. Som det står i Manga Kommunes egen beskrivelse: En turistsektor er ikke-eksisterende. Og det er jo bl.a. de steder, vi cykler for at opleve.

DAG 6                I landsbyen Gomboussougou har et fransk-burkinsk ægtepar noget af deres burkinske familie. Jeg har fundet dem på nettet og spurgt, om de kan hjælpe os med a finde et sted at bo. Vi kan også finde ud af, om en guldgraverlejr endnu er i funktion.

DAG 7                I Zabré har Burkinas største og vigtigste kvindeforening for udvikling sit hovedkontor. Deres navn Pag la Yiri betyder noget i retning af Hjemmet er kvinden.  Vi tager kontakt til dem, og måske har de et sted, hvor vi kan sove. De laver et imponerende arbejde – og en af deres ledere har været i Danmark.

DAG 8                Selv om Pag la Yiri er en spændende oplevelse at bruge tid på, så vil vi gerne af sted fra morgenstunden, for vores mål i dag er den lille by med det store marked, Guelwongo. Det finder sted hver 3. dag – og den rytme er forhåbentligt fastholdt, så vi kan se, hvad nærheden til Ghanas grænse har betydet for handelen i dette område. Stedets herberg er vist meget beskedent, men da jeg ringede til den lokale politistation, lovede en betjent at gå hen med et brev til dem, for der er ikke telefon, og postbude findes ikke i Burkina.

DAG 9                Og nu trænger vi til en overliggerdag, hvor vi ser de samme mennesker flere gange – kan fortsætte en samtale, eller blot slappe af. Som alle andre steder er vores primære mål hverdagen og dagligheden – og så ved man aldrig helt, hvad der sker.

DAG 10              Vi kører langsomt ind i et område, der er vidt berømt for de dekorerede huse.  Den mest kendte by undgår vi, for den er blevet noget præget af turismen, men i den mindre og mindre kendte Tangassogo får vi forklaring på symbolerne og oplever den gamle arkitektur både indefra og udefra. Derefter fortsætter turen vestpå til Pô, der engang var kendt som den burkinske revolutions vugge. Her sover vi på et hotel. På vejen passerer vi Nahouri-bjerget (447 m.), og mon ikke vi netop – passerer?

DAG 11              Efter morgenmaden kører vi videre vestpå, gennem den landsby, hvor Binger, den første europæer i dette område, i 1887gemte sig hos en venlig mand. Inden for landsbylederens ”gård” kan vi sågar få fremvist det hus, hvor han opholdt sig – eller er det kun rester?. Men dagens mål er vildtparken Nazinga, og i dag skal vi nå helt frem. Alternative overnatningsmuligheder findes ikke de sidste 35 km. gennem skoven før lejrens bungalows dukker op foran os.

DAG 12              Det er almindeligt, at elefanterne kommer og bader i søen ganske nær vores værelser – eller sågar går ind mellem lejrens huse. Vi håber, de laver en flot forestilling, før vi skal videre gennem skoven. Stille og roligt kører vi igen vestpå og prøver både at holde øje med de spor, vi følger, og de gazeller, vortesvin, elefanter eller andre vilde dyr, der forhåbentligt viser sig. (Farlige rovdyr behøver vi ikke at frygte.) Skovturen slutter, da vi nærmer os landsbyen Biéha, hvor venlige mennesker har lovet at sørge for os, herunder den lille landbokommunes viceborgmester.

DAG 13              Det er den sidste dag på cykel. I provinsbyen Léo besøger vi sandsynligvis en bondeorganisation, der bl.a. arbejder i Biéha., men i øvrigt - som mange gange før: vi gør det, der passer os bedst. Om vi vil slappe af eller opsøge noget bestemt, det finder vi ud af.

DAG 14              Så går turen på firehjul tilbage til Vestafrikas kulturelle hovedstad, som Ouagadougou ofte kaldes. Måske lejer vi en ekstra bil, måske finder vi en anden løsning, men nu flytter vi ind på et sympatisk hotel midt i det ”rigtige” Ouagadougou.

DAG 15              Det er afrejsedag, men vi har hele dagen til at slutte af. Ahidjo har kørt vores bil hele vejen rundt og vil utvivlsomt invitere på aftensmad. Kunsthåndværkercentret SIAO – med butikker, boder og levende værksteder - er et godt bud på et sted at købe noget med hjem, men der er også andre steder med bronzefigurer, læderarbejde, træskærerarbejder, malerier, musik osv. Det store marked er genopført efter en brand. Den danske ambassade har sikkert lyst til at fortælle os, hvad de arbejder med. Uanset hvad vi vælger, så letter flyet sidst på aftenen letter flyet fra den tidligere noget nedslidte, nu nyistandsatte lufthavn – og heller ikke vi er helt som før.