EVALUERING AF ARBEJDET MED
CONTAINEREN TIL GOROM-GOROM

Jeg ved udmærket, at det er svært at læse meget tekst på en skærm, men det er vigtigt for os at videregive vore erfaringer, så herunder kan du få et første indtryk - og du er velkommen til at kontakte mig på thygechristensen@tdcadsl.dk   Under denne evaluering finder du pakkelisten, ønskesedlerne fra Gorom-Gorom m.m.
Sidste nyt sidst i april 09: Mellemfolkeligt Samvirke har godkendt rapporten, og projektet er dermed lukket.

 

Jeg havde en fridag i Ouagadougou først i februar og gik en lang tur. Efter 1½ time og kort før mit mål, satte jeg mig ind i en lille bar for at væde halsen. Jeg var den eneste kunde – og den næste der kom, var pudsigt nok en, der kendte mig fra Gorom-Gorom. Han er ansat i skattevæsenet, og ville også gerne have en øl og en snak.

Af sig selv begyndte han at fortælle om containeren, der ankom til Gorom-Gorom d. 1. januar. ”Da jeg så, hvad der var i den, tænkte jeg, at bare folk nu ikke begynder at hakke hinanden med macheter,” sagde han – og selv om det næppe skal forstås helt bogstaveligt, så vil jeg som det første i denne egen-evaluering af arbejdet med containeren slå fast, at det har været vigtigt, at vi hele vejen har noteret ikke bare indholdet (hvad man naturligvis skal både af hensyn til toldkontrol, modtagere og rapport til Mellemfolkeligt Samvirke, der styrer ordningen Genbrug til Syd – www.ms.dk – klik på Vores arbejde), men også hvem der var endelig modtager af de enkelte genstande.

Og der kan være meget i en 40 fods container! Se pakkelisten herunder. 

Containeren
Den første beslutning er vel, om det skal være en 20 eller en 40 fods container. Dernæst vil jeg tilføje, at det har været vigtigt for os, at MS accepterede, at den måtte blive stående i Gorom-Gorom (som et værdifuldt kommunalt depot, sikkert mod både regn, mus og tyveknægte).

Netop derfor kunne vi få den leveret flere måneder før afskibningen, og dermed kunne vi stille og roligt fylde den op, efterhånden som vi havde varerne. At opmagasinere dem et andet sted og derefter fylde den på en enkelt dag eller to havde været langt mere kompliceret – og gjort det vanskelige at vurdere hvad den kan rumme.

Vi fik nu tid til at udnytte pladsen optimalt og pakke den, så udstyret var ligeligt fordelt, ikke kunne skride og var beskyttet af tæpper, tøj mm. mod de vibrationer, der er om bord på et containerskib. (Dette tøj fik vi bl.a. fra en lokal skole, der havde samlet glemte ting sammen og nu ville smide tingene ud. Vi fandt meget andet end tøj i de sække. I øvrigt sagde vi nej tak til brugt tøj, som reglerne heldigvis foreskriver.)

Containeren blev placeret på et plads, vi fik anvist af det kommunale erhvervscenter, som også viste sig villig til at udsende en mail om aktionen til hele sit netværk.

Den første vi fik opstillet, viste sig at være nedslidt og utæt, men den blev efter nogen snak med speditionsfirmaet heldigvis udskiftet med en bedre. Den vil jo ”aldrig” blive flyttet fra sin nuværende plads foran rådhuset i Gorom-Gorom. Den nærmeste kran til at gøre det er i heldigste fald i Ouagadougou. Der kan være grund til at aftale, at en købt container skal godkendes før opstilling, fordi det ofte er de allermest slidte, der sælges til Afrika.

Kvalitet
På trods af at vi gjorde meget ud af at understrege, at Afrika ikke er en skraldespand., fik vi udstyr, der straks røg videre over på den lokale genbrugsstation. F.eks. cykler der ikke umiddelbart kunne gøres køreklare ved en lapning el.lign.

Vi fik mange særdeles gode kontormøbler fra et stort firma. Oprindeligt havde vi derimod ikke tænkt at tage imod skoleborde, fordi de produceres lokalt. Udstyret skulle nødigt blive en unfair konkurrence mod burkinske producenter. Alligevel endte vi med at tage imod mange gode skoleborde, som nu gør gavn dernede – og som viste sig særdeles velegnede til at etablere nogle hyldesystemer, så kasser og computere f.eks. ikke stod direkte oven på hinanden.

Elektronisk udstyr og tilsvarende teknisk komplicerede varer skal undersøges af en, der kan vurdere deres brugbarhed. Der er særlige skemaer til den slags, og de skal sendes til MS inden afsendelsen. I princippet før pakningen.

Der er (heldigvis) skrappe regler for, hvad der må komme med, og alt har en grund. Men hvis man f.eks. vil have dispensation fra, at Tv-apparater ikke er velkomne, så husk, at reglen skyldes, at der er stor forskel på, hvilke signaler der kan modtages. Den slags skal undersøges. Man kan som regel google sig frem til et svar.

I det hele taget bør man læse MS’s vejledning omhyggeligt – mere end en gang. Der står mange ting, man i arbejdets hede og begejstring kan glemme.

Ønskesedler og indsamling
Først og fremmest skal man tage udgangspunkt i de lokale ønsker – ikke hvad vi danskere gerne vil af med, men hvad burkinerne har brug for! Vi modtog grundige ønskesedler, før indsamlingen kom i gang.

Det forhindrer ikke, at man senere kan spørge sin samarbejdspartner, om det er relevant at sende ting, der oprindeligt ikke stod på ønskesedlerne. Inspiration af virkeligheden er tilladt – men vi skal bevare vores kritiske sans i bevidstheden om, at det i et økonomisk og teknisk fattigt miljø er svært at sige nej tak til et forslag om hjælp.

Vi fik en del udstyr fra andre egne af Danmark, leveret af folk der alligevel skulle forbi på et tidspunkt og ikke havde noget imod at hægte en trailer på bilen. Større afhentninger og en enkelt fragtforsendelse blev betalt af MS-bevillingen.

I øvrigt kom udstyret fra en meget bred vifte af personer og institutioner. Vi gjorde meget for at aktivere både Burkina-miljøet gennem diverse grupper og foreninger og andre netværk. En lokal annonceavis fik eneret på pressestoffet og gav igen ved at trykke alt, de fik tilsendt.

På Djursland er der et permanent depot for indsamling, som et medlem af Lions står for. På MS’s hjemmeside kan man finde andre ressourcesteder. Vi fik også godt udbytte af at kontakte gymnasier, skoler m.m. De har meget udstyr i kælderen.

En lokal ildsjæl indsamlede computere fra IBM (annoncerede i et landsdækkende personaleblad), og bl.a. derved fik vi udstyr af kvalitet, der var tømt for indhold. Er man knap så heldig, er der steder der hjælper med at klargøre den slags udstyr.

Venskabsforeningen har gennem 90’erne stået for forsendelse af store mængder hospitalssenge til Burkina Faso. Jo mere ensartet udstyret er, og jo mere af det man på forhånd har lovning på, des enklere er arbejdsprocessen med en container naturligvis. Og vice versa.

Told og skat
MS betaler ikke told og skat i forb.m. forsendelsen. Heller ikke deponeringsafgift ved forsinkelser.

I første omgang skal den danske ansøger være sikker på, at modtageren er toldfri! Vi valgte at lade Gorom-Gorom kommune være den formelle modtager af det hele, og det burkinske toldvæsen modtog derfor en pakkeliste, hvor der ikke stod noget om den senere fordeling.

En burkinsk forening er ikke nødvendigvis fritaget for told. I Danmark er en forening lovlig, hvis den er lovligt grundlagt. I Burkina skal man have et godkendelsespapir for at have den status.

Modtagerne var udover kommens afdelinger: Sundhedssektoren, skolesystemet og kvindeforeningen M’Balla Sukaabè (www.gorom-gorom.dk)

Borgmesteren i Gorom-Gorom fik en særlig pakkeliste, hvor alt udstyret var noteret efter modtager. Rent fysisk var modtageren noteret med navn eller et klistermærke med en af flere mulige farver på hver enkelt genstand i containeren. Denne fordeling blev foretaget med udgangspunkt i ønskesedlerne og givernes forslag. Hvor det ikke var klart, hvem der skulle have tingene, tog vi en beslutning.

De seneste par år har venskabsforeningen stået som ansøger af to bevillinger af container-forsendelser til Burkina. Dermed er foreningen godkendt til dette af MS. Vi har i begge tilfælde gjort den erfaring, at det er afgørende at have en dynamisk og engageret tovholder på den burkinske side. Der er meget at kommunikere om, hvis man skal undgå problemer, og det nås bedst ved at samle trådene hos én person.

Venskabsforeningen har tidligere haft problemer med forsendelser, der blev hængende i lufthavnen i Ouagadougou og derefter fik påskrevet deponeringsafgift hver dag. Også i et tilfælde hvor varerne skulle have været sendt videre. Det skal vi eller modtageren selv sørge for – senest dagen efter at tingene er ankommet, uanset om lufthavnen har givet besked om modtagelsen eller ej.

Behovet for flere containere
I første omgang vil jeg gøre opmærksom på, at den nuværende samfundspolitiske proces i Burkina øger i hvert fald min bevidsthed om, hvor stort behovet er for udstyr. Decentraliseringen betyder, at hundredvis af kommuner i øjeblikket overtager ansvaret for deres egen drift og ikke mindst drift af skolerne og sundhedssektoren. Mange af de kommuner har uendeligt lidt udstyr på rådhuset, præfektens kontor (præfekten er stadigvæk statens repræsentant, men nu underordnet den folkevalgte borgmester), på skolerne og klinikkerne. Dertil kommer andre funktioner (miljøafdelingen, landbrugsrådgivningen, renovation, markeder, ungdoms- og kvindehuse osv.), som nu afhænger af den enkelte kommunes muligheder. Fordelen ved at sende direkte til en kommune er som nævnt, at denne er toldfri.

Desuden er der efterhånden mange danske grupper, der har kontakt til landsbyer, foreninger, teatre, skoler m.m., og også i de sammenhænge kan brugt udstyr fra Danmark gøre en forskel, når det gøres på den rigtige måde.

Endeligt er der jo stadig den mere enkle forsendelse, hvor nogen får kendskab til noget bestemt, ensartet udstyr, der står og venter på at blive afhentet – og som en institution i Burkina kan have gavn af. Der kan dog være ventetid på en bevilling gennem MS.

Min ryg holder ikke til at være med til at fylde flere containeren. Men de erfaringer jeg har været med til at gøre de seneste par år, deler jeg meget gerne med andre Burkina-venner, der får en god ide.

Der kan være meget arbejde i det, men det er en dejligt konkret ting at bede om hjælp til - og tænkt engang, at det kan gøres, uden at det koster os en krone!

Er det noget for dig?

_______________________________________________________________________________________________________________

Container til Gorom-Gorom

02.01.09: Abdoulaye Bouraïma tog det allerførste initiativ til denne aktion. Han spurgte mig for ca. 1½ år siden, om jeg kunne skaffe lidt udstyr til den klinik i Gorom-Gorom, hvor han har arbejdet i en årrække. Sådan ville han gerne markere, at han skulle pensioneres.
Containeren nåede frem til Gorom-Gorom d. 1. januar 2009 - på hans første dag som pensionist. Den står nu som planlagt på rådhusets grund. Næste fase er så fordelingen af varerne - efter den plan vi har afleveret til borgmesteren, hvor der redegøres for, hvem der er tænkt som modtager af hver enkelt ting. "Jeg har nøglen i lommen," sagde Abdoulaye i telefonen, "så der sker ikke noget, før vi er klar."
16.01.09:
Containeren er nu åbnet med tilstedeværelse af Højkommissæren, borgmesteren - og ikke mindst modtagerne af tingene. Alle ser ud til at have fået, hvad der var tiltænkt dem.

Se et foto af containeren på venskabsforeningens hjemmeside - www.burkinafaso.dk 

Når alt er fordelt og regnskabet afsluttet, vil jeg sende den sidste rapport til Mellemfolkeligt Samvirke, som har finansieret aktionen - og på denne hjemmeside gøre rede for erfaringerne. I februar 2008 ankom containeren fra Hovborg til deres venner i Takalédougou. Nu er Gorom-Gorom containeren fremme. Andre Burkina-venner har mulighed for at gøre det samme.

Godt nytår! Thyge.

P.S. 27.02.09: Jeg har nu set containeren på plads foran rådhuset i Gorom-Gorom (byens bedste lagerrum, vil jeg tro, man kan kalde den) og har hørt flere positive beskrivelser af både indholdet og fordelingen.

Det er min hensigt at skrive en evaluering af forløbet, som kan bruges af andre, der har adgang til udstyr til Burkina - eller vil søge efter noget.

______________________________________________________________

Vi leder stadigvæk efter fransksprogede børne- og ungdomsbøger, grundkursus i engelsk for franskkyndige med kassettebånd, materialer om tropesygdomme på fransk. De ting kan evt. komme med i en kuffert, når nogen af os skal derned. Jeg skal selv af sted d. 21. januar.
Du er altid velkommen til at ringe til mig på tlf. 86 91 21 04 - eller sende en mail.

______________________________________________________________________________________________

PAKKELISTE

Hvad kan der være i en 40’ container – dvs. på ca. 75 m3?
Et godt bud på et realistisk svar er:

37 skriveborde, 6 store og 5 små computerborde store, 1 rullebord, 2 konferenceborde.
13 kontorstole m. Hjul, 175 stole uden hjul,
6 skamler.
10 reoler,1 hjørneskab, 5 jalousiskabe, 3 m
etalskabe, 1 kontorskab.
16 små underskabe til kontorborde, 1 skab med 2 låger.
17 pc’er med skærme, tastaturer, herunder 2 franske, mus, 10 printere, 2 stk. all-in-one printere, 2 kopimaskiner, 2 scannere og ekstra kabler. Kopipapir og toner/blæk.

3 whiteboards, 1 spansk væg, 17 papirkurve.

2 overheadprojektorer, 1 filmlærred, 1 makulator,
1 lamineringsapparat med refill.
2 paraboler med receiver.
1 høvlbænk, diverse håndværktøj.
1 stereoanlæg.
22 symaskiner, 1 overlocker. Lynlåse, garn m.m.
3 kummefrysere, 4 køletasker, bestik og tallerkner.
5 båndoptagere
, 1 digitalt fotografiapparat..
2 papkasser med briller.
2 børnesenge.
3 motorpumper, 1 studs.
2 neonrør
,
1 udendørslampe.
10 kasser/poser med bøger.
20 kasser Lego/Duplo, 3 pakker plastikbolde, 3 ketsjere med bolde,
1 legetøjsklaver, udelegetøj.
1 sæk arbejdstøj med handsker.
Ca. 100 skoletasker, ca. 100 pennalhuse.

4 papkasser med danske kalendere for skoleåret 08 og 09.

Skolehæfter, kuglepenne, blyanter m.m.
4 skrivemaskiner, ringbind, hullemaskiner og andet kontormateriel.
25 river, 8 skovle, 2 håndkultivatorer.
10 stokke, 46 krykker, 5 kørestole med hynder, ekstra hjul og fodstøtter, 6 rollatorer med kurve.
3 klinikundersøgelses-lejer,
4 kliniktaburetter, 3 personvægte.

2 par sikkerhedssko.
8 papkasser og blå sæk og sort sæk med: Gazebind, 1 stetoskop, 1 babyvægt, kateter, vatpinde, fixeringsfilm, gipsbind, elastiske bind, plaster, vat, bandage, compresses, plastikhandsker, skalpeller, kanyler, masker, gynækologiske instrumenter, stomiposer.
3 kasser med fodbolde, pumper m.m. 16 papkasser og 13 tasker med sportstøj,–sko m.m. 10 basketbolde med basketnet.
1 oppustelig madras.
8 cykler, 10 cykelhjelme, 1 styrthjelm.
Materiale til at beskytte udstyret under transporten: Brugt tøj, tæpper, hynder, madrasser.

Hvis der udover ovenstående skulle være en mus, der er smuttet ind i containeren, lige før porten blev lukket, så dør den af luftmangel.

Herunder ses de oprindelige ønskesedler, der har dannet baggrund for indsamlingen. Det resultat kan vi godt være stolte af!

De fleste ting er givet til en af de grupper, der har sendt os en ønskeliste. Inden containeren når frem til Gorom-Gorom, vil vennerne dernede modtage en pakkeliste, hvoraf det fremgår, hvem der er modtager af de forskellige ting. Noget er mærket med mærkater med forskellig farve. På andet er det skrevet med spritpen. Dele af udstyret skal de selv fordele.

_____________________________________________________________________________________________

Ønskelister fra Gorom-Gorom
 1. Kvindeforeningen Balla Sukaabè
 
(Se evt. www.gorom-gorom.dk)

10 symaskiner
20 sakse
15 trillebøre
5 skrivebord/kontorborde
Kontorskab til arkiv m.m.
10 stole
10 bløde stole
10 pc’er
10 computerborde
2 printere
Printerpatroner
5 klimaanlæg/aircondition
10 frysere
20 termobokse
10 madrasser
4 motorcykler/knallerter
10 presenninger
15 cykler
50 skoletasker
Pennalhuse
Skoleudstyr (kuglepenne, blyanter, linealer, viskelæder…)
Værktøj og reservedele til mekaniker
Legetøj til forskole/børnehavebørn
Bolde og fodboldstøvler
1 audio-visuelt udstyr (tv, dvd-afspiller, mikrofon, forstærker, mikrofon…)
4 el-generatorer
10 "pioches" = pickaxes, evt. stolpebor
2 motorpumper
Bøger (fransksprogede), især til børn og unge.
Bogreoler
Forlængerledning med eller uden stik

Behov og motiver: Fra Balla Sukaabè har vi modtaget en beskrivelse af, hvad mange af tingene skal bruges til. Pc’erne skal f.eks. bruges til at forberede nogle af børnene og de unge mennesker til kontorarbejde. El-generatorer og motorcykler kan gøre det muligt at gennemføre oplysningsarbejde ude i landsbyerne, bl.a. om pigers skolegang. Køleskabe skabe basis for handel. Klimaanlæg til foreningens kommende kontor for at beskytte deres computer/computere. Cyklerne er tænkt som opmuntring til de skoleelever, der arbejder bedst. Motorpumper er til havebrug.

2. Rådhuset
Henholdsvist borgmesterkontoret, sekretariatet, 2 vice-borgmesterkontorer, diverse udvalgskontorer og tekniske afdelinger:

I alt 9 pc’er med tilhørende udstyr, herunder printere og "invertere", på fransk onduleur.

Desuden til forskellige kommune afdelinger
1 Fax
Scanner
USB-nøgle
Kopimaskine
10 metalborde
50 kontorstole
400 metalstole
Køleskab
Arbejdshandsker

Kedeldragter o.lign.
Støvmasker
Lydudstyr
Digitale fotografiapparater
Båndoptager
Tv
8 basketnet m. plade
10 fodbold-målnet
20 håndbold-målnet
5 volley-net
30 basketbolde
30 fodbolde
400 sportstrøjer/T-shirts

Kommunale ønsker som ikke kan være i containeren: Slamsuger til latriner.  Lastbil med vippelad til renovation.

3. Forskolen/børnehaven

Legetøj - også udendørs ting
Tv (nyere tv med multifunktion, så det kan modtage SECAM/M signaler)
Dvd
Tegneserier (fransksprogede)
Køleskab
 

4. Kommunebiblioteket

Bøger, tegneserier, (overvejende fransksprogede)
Etiketter og andet udstyr med henblik på at rubricere og beskytte bøger, notere udlån m.m.
Dvd
Parabol

Bærbar mikrofon
Popcorn-maskine
Juicemaskine
Køleskab
Kit til vedligehold og rengøring af pc'er

5. Grundskoledirektoratet
(til såvel direktoratets kontor som de forskellige skolekredskontorer)

9 pc’er
9 printere
Printerpatroner
9 computerborde
9 stole
2 kopimaskiner
10 pakker kopipapir (A4)
Kopimaskine-patroner
9 skriveborde
9 kontorstole
9 kontorskabe
9 dokumentskabe

9 "brasseurs"?
9 skriveborde
9 kontorstole
9 kontorskabe
9 dokumentskabe

Skolekredsens skoler (i alt 54):
Skriveborde
Kontorstole
Hæfter
Skoleudstyr
Lamper
Solenergi-paneler

6. Klinikken

Personvægt
Babyvægt
Otoskop
Stetoskop
Æske med udstyr til skadestue-kirurgi
Æske med kirurgiske og obstetrisk udstyr
Rulleborde
Kørestole
Kirurgisk enhed (Plateaux chirurgiceaux).
Arkitektlampe
Lampe

Overhead projector
Tambours (?) til opbevaring af sterilt udstyr
"
Popinelles" (?)
Rhingoscope (?)
Æske med udstyr til ORL (øre-næse-hals)
Beskyttelsesbriller
Æske med tandlægekirurgisk udstyr
Mikroskop
Centrifuge
Aspirateur obstétrical pour réanimation
??
Kuvøse
Appereils de dosage des éléments du sang (glucémie, creotinemies, clcemie, agatemie) ???
Termometer for voksne
Termometer til børn
Klimaanlæg/aircondition
Widal (?)
Galge til drop

Medicinsk ordbog (fransksproget)
Fransksproget stof om tropiske sygdomme
Sikkerhedssko
Sammenklappelige senge
Madrasser
Undersøgelsesbord
Fødselsseng
Skriveborde
Kontorstole
Pc’er
Bærbare computere
Tv-apparater
El-generator
Stereoanlæg
Køleskabe
Frysere
Solenergipaneler
Solenergi-batterier
Digitale fotoapparater
Solenergilamper
Scanner
Skabe
Børne-hospitalssenge
Kørestole
Sterile kompresser
Undersøgelseshandsker
Nylex (?)-bandager
Velpeau (?)-bandager
 

Dertil en række typer medicin, som ikke er specificeret i min oversættelse – Antibiotika, medicin til luftvejssystemet, fordøjelsessystemet, urinvejssystemet m.m. Hvis nogen mener at kunne skaffe medicin, bedes de kontakte mig. Tak!

7. Hospitalets operationsafdeling

1 UV sterilisationslampe
1 elektrisk gipssav
Operationstråd (både opløseligt og ikke-opløseligt)
2 extracteurs á scie
(?)
Tubulures
(?) = pipes

Kateter
Engangskitler
2 scies de zigly (?)
2 pc’er
 

8. Socialforsorgen

12 pc’er
12 printere
3 kopimaskiner
3 fax
2 el-generatorer
2 tv-apparater

2 båndoptagere
2 micro projecteur (?)
20 skabe
16 skriveborde
20 stole
2 flytbare tavler - whiteboards

 

Grundlaget for indsamlingen

Mellemfolkeligt Samvirke administrerer en Danida-bevilling. Du kan læse mere om ordningen på www.ms.dk – klik på Udviklingsarbejde og derefter Genbrug til Syd. Venskabsforeningen Danmark-Burkina Faso ( www.burkinafaso.dk ) har søgt om finansiering af denne container, som Mellemfolkeligt Samvirke har godkendt.  

  1. Kvalitet. Lad os sammen bestræbe os på, at de ting, vi samler ind, er gode og brugbare gaver. I er altid velkomne til at stille spørgsmål.
  2. Relevans. I størst mulig udstrækning vil vi prøve at opfylde de behov, vennerne i Gorom-Gorom har udtrykt. Når vi finder noget, der måske kan bruges, men ikke er på listen, kan jeg spørge dernede. Almindeligt brugt tøj kan ikke sendes med, men hospitalskitler, kedeldragter, sportstøj kan muligvis medtages. Computere og andet teknisk udstyr skal være brugbart i dagens Burkina. Læs herunder om minimumskrav.
  3. Konkurrenceforvridning. Udstyret må ikke ødelægge lokale virksomheder. F.eks. er det ikke meningen at medsende skoleborde, da de fabrikeres lokalt.
  4. Tidsrammer. Det er planen at få containeren afsendt først  i oktober. Det betyder, at vi skal kunne skrive en næsten 100% korrekt pakkeliste sidst i september.
  5. Fordeling af tingene i Gorom-Gorom. Vi har fået ønskelister fra rådhuset, skolesystemet, sundhedssystemet, socialforsorgen og foreningen Balla Sukaabè. Man kan både give ting generelt og bestemt for en disse modtagere.
  6. Transport i Danmark. Der er i begrænset omfang mulighed for at få refunderet transportudgifter i Danmark.

Computerudstyr kan kun godkendes til forsendelse hvis det opfylder en række minimumskrav. Modellen skal være minimum Pentium III eller processor 233 MHZ + 2 USB udgange samt være forsynet med CD-rom drev og mindst 128 MB RAM + 4 GB harddisk. Det skal påses at computerne er renset for gamle data. Printere skal normalt være forsynet med ny farvepatron eller tonerkassette. Lad os sammen finde ud af, hvem der kan sørge for disse forberedelser.
Kopimaskiner skal være af god kvalitet. TV skal kunne modtage signaler i Gorom-Gorom.